Om Frans Rasmussen

 

Frans Rasmussen (f. 1944) er dirigent, kapelmester og musikformidler af Guds nåde. Han har blandt andet været dommer i lørdagsunderholdningsprogrammet Maestro på DR1, og har dirigeret samtlige professionelle orkestre og ensembler i Danmark, været gæstedirigent i de fleste europæiske lande samt lande i Amerika, Afrika og Asien. Han slog igennem som tv-personlighed via Skinnet Bedrager (TV2), Mestermøder (DR2) , Stemmer Fra Opgangen, Stemmer fra Vollsmose og Stemmer fra Urbanplanen (DR1). Særligt koraktiviteten gjorde Frans Rasmussen voldsomt populær som musikformidler, og som een der samler forskellige tropper omkring det samme: glæden over at synge, spille og udtrykke sig musikalsk.

 

 

Fra Ho Chi Minh City Ballet and Symphony Orchestra til Urbanplanen

• Dirigent ved Det Kgl. Teater og Den Jyske Opera

• Kgl. Syngemester på Det Kgl.Teater (1981-86).

• Stifter af det internationalt kendte CanZone kor (1979).

• Kunstnerisk leder af Den Kgl. Livgardes Musikkorps (1994-2000).

• 1. gæstedirigent ved Ho Chi Minh City Ballet and Symphony Orchestra.

• Docent i orkesterdirektion ved DKDM.

• Dirigeret adskillige radio- og Tv-produktioner, dækkende et særdeles bredt repertoire.

Medvirket i film af blandt andre Cæcilia Holbek Trier samt Dan Säll.

 

Foredrag og ledelsesudvikling

Foredragsholder og musikformidler i kulturforeninger, højskoler og lignende. Foredragsholder og inspirator ved ledelsesseminarer, virksomhedskonferencer og workshops, ofte i samarbejde med violinisten og formidleren Miha Pogacnik fra 'Art and Business', Hamburg. Læs mere om Frans Rasmussens foredrag.

 

Udgivelser:

• CD-indspilninger med de fleste af landets orkestre.

• Indspilninger af dansk kormusik med CanZone koret - deriblandt Carl Nielsens samlede kor a cappella værker.

• Yderligere Indspilning af Robert Schumans samlede kor a cappella værker.

 

 

Priser:

• Bolero Prisen (DR) for indspilningen af N.W.Gades værker for kor, soli og orkester (1988).

• Modtager af en "Grand Prix du disque" for indspilningerne af Carl Nielsens samlede a cappella værker.

• Formand for Dansk Kapelmesterforening (1997- )

• Ambassadør for Dansk Folkehjælp

• Æresmedlem og protektor for foreningen Sange fra Broen (Kulturformidling på tværs/Brobygning)

Se komplet CV for Frans Rasmussen (pdf)

 

 

FRagentur

Skrænten 9 3060 Espergærde tlf. + 45 20 64 63 11

FRagentur

EKSLUSIVT MUSIKBUREAU MED MISSION