Gorm Rasmussen skriver:

 

Frans er vokset op i en familie, hvor musikken var en ligeså naturlig del af hverdagen, som brændingslyden er det for de heldige mennesker, der bor  langs den jyske vestkyst.

 

Der var altid musik i det hus. Ud af alle sprækker. Personligt flygtede jeg fra det med jævne mellemrum, ud under den store kuppel.

Frans blev. Det var hans lod.

 

Musik er måske flugt. I så fald himmelflugt.

 

Han elsker Sort Sol, disse store stæreflokke, der samler sig og spreder sig som var de styret af en stor spontan bevidsthed, hvert efterår og forår. Det er sådan det er at dirigere, når musikken, orkestret og dirigenten bliver til frihed.

 

For Frans har musikken altid været en måde at give af sig selv på, og at konkurrere på, ikke for at få andre til at forstumme, men for at få dem med til at lette ... Sådan husker og genkender jeg min bror, ensom ved pianoet, i færd med at ophæve ensomheden.

 

Gorm Frederik Rasmussen, forfatter og Frans' bror.

 

 

 

FRagentur

Skrænten 9 3060 Espergærde tlf. + 45 20 64 63 11

FRagentur

EKSLUSIVT MUSIKBUREAU MED MISSION